Er det dig eller en du kender - Projektleder med digital profil til reklamebureau.

Thinkhouse er et kreativt kommunikationshus beliggende i hjertet af København med fokus på kampagne- og konceptudvikling. Vi udvikler kreativ og strategisk kommunikation på tværs af medieplatforme, vi har speciale i at skabe eksklusive partnerskaber for brands. Vi arbejder med markedsledende internationale kunder som Coca-Cola, Mondelez, Pandora, Tuborg, adidas og mange flere.

Dig

Dit ansvarsområde og din spændvidde forventes at være relativt stor. Vi forestiller os, at du excellerer indenfor: Projektledelse og styring af budgetter, kan håndtere kundekontakt på alle niveauer, kan tilbyde kreativ sparring internt som eksternt til samarbejdspartnere og leverandører, digital og SoMe forståelse. Dertil forventes det, at du har det sorte bælte i at lave præsentationer der kan sælge et koncept.

Måske du har en videregående uddannelse indenfor kommunikation, marketing, branding e.l., ideelt set kommer du fra et andet bureau med relevant erfaring eller en marketingafdeling i en større virksomhed. Har du en anden relevant og interessant baggrund, så få det til at lyde interessant i din ansøgning. Det er klart en fordel, at du er vant til at levere for marketingafdelinger, hvor kravene er helt i top!

Du elsker din Mac, er absolut superbruger i Officepakken og udfordres gerne anden relevant software for dine projekter, da vores flotte, effektive, salgsdrivende og relevante idéer, fortjener den rigtige indpakning.

Os

Hvad kan vi så tilbyde? Et job i et kreativt miljø med engagerede kollegaer og en arbejdsdag præget af spændende dynamiske opgaver og masser af humor. Vi har en flad struktur, den med den bedste ide og bedste salgstale vinder!


Ansøgning sendes til job@thinkhouse.dk senest 20 november 2017

Har du spørgsmål kontakt Anders Larsen på 2395 9040 eller Christian Sjølin 4087 8414